Klubnyheder

FFFD præsenterer en ny medlemsplatform

4. marts 2020, 12.55

Så er vi kommet over på en ny platform som gerne skulle være til gavn og glæde for alle medlemmer og gøre det lidt enklere for de medlemmer som påtager sig en frivillig opgave i FFFD.

Alle medlemmer vil modtage en mail med BrugerID og kodeord så snart vores nye hjemmeside er oppe at køre. Medlemmer uden mailadresse i vores kartotek vil modtage en sms og en flyer med opfordring til at sende en mail til medlem@fffd.dk med relevante oplysninger. 

Platformen indeholder både en App til telefonen og Foreningsforum, som tilgåes efter login.

Her vil det enkelte medlem kunne:

  • Modtage en mail med et betalingslink til at betale kontingent og kan tilmelde sig automatisk betaling med Betalingskort eller MobilePay og automatisk modtage besked om manglende betaling.
  • Ændre eller opdatere personlige oplysninger.
  • Tilmelde og betale for arrangementer og kunne chatte med alle tilmeldte turdeltagere, samt kunne aftale kørsel, indkøb mm. ved tilmelding.
  • Se kalender med oversigt over alle FFFD's aktiviteter.
  • Synkronisere aktiviteter med eget kalendersystem.
  • Automatisk modtage besked om ændringer i tilmeldte arrangementer.
  • Uploade billeder/video fra ture eller fælles aktiviteter og evt. tilføje disse til personlig profil.

For mere information kan du se Vejledning til Medlemsplatform, hvor der er flere videoer der viser mulighederne på vores nye medlemsplatform.

Bemærk at det er helt afgørende at vi har din mailadresse og helst også dit mobilnummer, således at vi ved problemer med mail, kan kontakte dig via sms.

Alle er naturligvis velkomne til at henvende sig per mail, sms eller telefon ved spørgsmål.

Brug evt. kontaktformular nedenfor på siden.

Knæk og Bræk 

Bestyrelsen