Aktivitetsoversigt 2020

Hvem drømmer ikke.....

Mariager Fjord

Udgangspunktet for Mariager fjord turen er Laanhus, der ligger på Mariager fjords nordkyst. Laanhus er en charmerende gammel gård, der er skånsomt ombygget. 

I hovedbygningen er der fælles spisesal, køkken, et simpelt bad/toilet og sovesal på 1. sal. I den ene længe er der opholdsrum, større bad/toiletfaciliteter og sovesal på 1.sal. Laanhus er primitivt opvarmet, hvilket betyder at det er en god ide at tage en ekstra trøje med samt et par indesko.

Laanhus overtages kl. 16 fredag, men kommer du inden og vil fiske tidligere fredag, kan der parkeres ved Laanhus og fiskes i bugten eller på tangen, lige nedenfor Laanhus. 

Vi har Laanhus frem til søndag kl. 16, hvor alle skal være tjekket ud.

Indgår: Aftensmad: Fredag og lørdag Morgenmad: Lørdag og søndag Madpakker (smør-selv): Lørdag og søndag

Medbring selv: - Sengetøj/sovepose og lagen - Håndklæde - Drikkevare til weekenden

Fiskeriet i Mariager Fjord: Fiskeriet foregår ofte tæt under land med flydende eller let synkende liner i klasse 4-7.

Ørrederne er normalt ikke kræsne men medbring gerne lidt blandet fluer af rejeimitationer, kutling fluer og en håndfuld små mysis eller krebsdyr fluer. 

Hvis vejret er godt og tillader, kan overfladefiskeri med skumbiller være særdeles effektiv…

På Mariager Fjord turen er der tilknyttet kasteinstruktør, som kan være behjælpelig med tips og fejlretning af dit fluekast - der aftales løbende over weekenden ved interesse for kasteinstruktion.

Turledere: Lars Jacobsen & Kent Korgaard

Fluefiskehilsener FFFD Aalborg

Skjern Å 1

Vi mødes på Gåsdalsvej 26 fredag den 17. april 2020 mellem 17 og 18:30 der er vi klar med aften mad. hvor vi snakker om hvor og hvordan lørdag og søndag skal forløbe.

Du skal medbringe sengelinde eller sovepose. Statstegn. Laksetegn.  Dagkort eller årskort til Borris stykket og husk fiskegrej og drikkelse.


Turledere: Kim Bentzen & Kim Vartov Christensen

Fluehilsner  FFFD Århus & FFFD Odense

Ærø

Da kokken på turen har meldt afbud, laves turen med madhold.


Turleder: Finn Lauge-Sominsen

Fluehilsner FFFD CPH

Skjern Å 2

Vi mødes på Gåsdalsvej 26 fredag den 19. juni mellem 17 og 18:30 der er vi klar med aften mad. hvor vi snakker om hvor og hvordan lørdag og søndag skal forløbe.

Du skal medbringe senge linde eller sovepose. Statstegn. Laksetegn. Dagkort eller årskort til Borris stykket .og husk fiskegrej og drikkelse.


Turledere: Kim Bentzen & Kim Vartov Christensen

Fluehilsner FFFD Århus & FFFD Odense

DM i Fluekast

DM i fluekast 2020 arrangeres i samarbejde mellem Ullerslev Lystfiskerklub, Danmarks Sportsfiskerforbund og federation og Fly Fishers Denmark.

Der konkurreres i 2 dicipliner: Enhånds-Ørred-distance, skydehoved-distance og ørred-præcision Tohånds: Skydehoved-distance,helline-distance


Kategorier (hvor der er mindste 3 deltagere): Junior drenge (u18) Junior piger (u18) Senior herrer Senior damer


Pris: Kr. 200 som dækker 1 hånds og 2 hånds/præcision Tilmeldingfrist 10. maj 2020. 

Der vil dog være mulighed for at tilmelde sig på selve dagen, frem til 9.00 


Tilmelding til DM i Fluekast sker via dette link: DM i Fluekast


Det plejer at være et rigtig hyggeligt og familievenligt arrangement, hvor alle kan være med eller bare se når nogle af Damarks bedste fluekastere presser grænserne af hvad der er muligt med en flueline.


Aktivitetsleder: Thomas Lang

Fluehilsner FFFD Ålborg

Massimo Kastekursus

Måske oplevede du Massimo Maglioccos' vidunderlige kasteteknik, under Danish Fly Festival, og har siden fantaseret om, at det var din flueline, som svævede gennem luften på den måde?

Det er lykkes at lave en aftale med Massimo Maglioccos, om at komme til Danmark og afholde et eksklusivt kastekursus for 6 deltagere i weekenden d. 19. til 21. juni.

Kastekurset har udgangspunkt, overnatning og forplejning på Gammelstrup Hytten, som ligger ned til Gudenåen og har egen fiskeret. Selve kastekurset foregår på Gudenåen, mellem Mossø og Voervadsbro, som normalt er lukket fiskevand.

Der bliver mulighed for fiskeri, sideløbende med kastekurset. Fiskeriet er udelukkende med modhageløse kroge og 100% C&R

Til kastekurset medbringer Massimo Maglioccos fluestænger og liner, specielt egnet til den Italienske Stil, så du som deltager har de bedste forudsætninger for at lærer kastet og stilen.

Der er indtjekning fra fredag d. 19. juni. 

Kastekurset med Massimo er lørdag d. 20. og søndag d. 21. juni - præcis plan for kastekurset kommer.

I prisen indgår: Let aftensmad d. 19. juni Morgenmad, frokost og middag d. 20. juni Morgenmad og frokost d. 21. juni

Der skel selv medbringes: Drikkevare til weekenden. Sengelinned og håndklæde.

Inden kastekurset sendes yderligere information direkte til kursusdeltagere.


Aktivitetsleder: Lars Jacobsen

Fluehilsner FFFD Ålborg

Glomma

Vi gentager turen til Glomma og Folla.


I 2019 havde vi en super tur, hvor både vejr og fiskeri var godt med masser af stalling – og også lidt bækørreder – til alle deltagere. 

Læs også omtale af turen i Fluefisker september 2019 side 44


Vi bor igen på Langodden Gård ved Alvdal i Norge, som ligger ca. midtvejs imellem Oslo og Trondheim. 

Vi skal fiske i Glomma, som er en ret stor elv, samt i tilløbet Folla, som er en lidt mindre elv.  


Området byder på et fantastisk tørflue og nymfe fiskeri efter stalling. Der er rigtigt mange stalling – og i gode størrelser. Fisk over 40 cm. (blåmænd) er helt normalt, og der fanges mange rigtigt store stalling hvert år. 

Dertil har området en pæn bestand af bækørred.

Begge elve er meget vadevenlige med en bund af grus og sten i knytnævestørrelse. Der er desuden nem adgang til fiskepladserne.


En uges fiskekort til hele området koster ca. 250 kr. Vi har lejet en stor hytte med 6 sovepladser (i to soveværelser), stor opholdsstue, køkken og bad. Dertil har vi lejet en lille hytte med 2 sovepladser.  


Der er renseplads og indfrysningsmuligheder på pladsen. Deltagerne står selv for transport til og fra Alvdal, men vi vil forsøge at koordinere samkørsel.


Turleder: Jacob Porse

Fluehilsner FFFD CPH


Rena

Rena Fiskecamp uge 29 - 2020


Max 10 personer Pris: Kr. 4.800 n.kr (I prisen er inkluderet overnatning på Rena fiskecamp (2 personers  rum) , guidning, fiskekort og en driftur per person. Hverdags forplejningen organiseres  af deltagerne.


Transport: Deltagerne arrangere selv transport og vi mødes på Rena Fiskecamp til indtjekning, velkomst og info søndag den 14. juli kl. 14.00. Der oprettes en lukket facebook gruppe for de tilmeldte.

Rena Fiskecamp er beliggende godt tre timers kørsel fra Oslo.

   


Fiskeriet: Udover bestanden af store ørreder, stallinger og helt, er Rena elven kendt for sine massive klækninger af alle arter døgnfluer, vårfluer og slørvinger. Altså masser af udfordringer for fluefiskeren der foretrækker imitiationsfiskeri.



Driftbåd Der fiskes i fem dage og alle deltagerne vil i løbet af ugen få en fuld fiskedag i specielle amerikanske driftbåd. Henrik Leth, der har fisket i området og Rena elven i 36 år, vil guide og give gode råd på den 8 - 10 timer lange tur ned af elven. Der vil blive trukket lod om hvilken dag den enkelte deltager får plads i guidebåden.


Vadefiskeri Rena elven er udfordrende og de dage du skal vadefiske, vil der blivet givet god råd om pladser.


Socialt Vi kan benytte fællesrummet hvor der er gode muligheder for fluebinding og socialt samvær for hele gruppen


Totalt 4.680,- NOK per person for en uge med to middage og 1 drifttur samt fiskekort og overnatning.


Yderligere: 

Fangstsrapporter

Info om Fluer, Fisk & Elven

Om Rena Fiskecamp


Turleder: Henrik Leth

Fluehilsner FFFD Århus


Hover Å

Vi begynder fredag eftermiddag når folk har fået fri og kan være fremme og slutter efter frokost søndag. Prisen inkluderer fiskeret, hyttepleje og forplejning

Turbeskrivelse: Tørfluefiskeri efter ørred og stalling i Hover å. som er en lille pragtfuld å ved Ringkøbing. 


Husk at medbringe sengetøj (dyne, pude, lagen) fiskegrej og godt humør, samt evt. bindegrej

Turleder: Kaj Børge Simonsen

Fluehilsner FFFD Århus

Skjern Å 3

Traditionen tro afholder FFFD igen i år vores populære tur til Skjern å i august 2020


Fredag den 14. til søndag den 16. august 2020


Vi skal igen bo ved Inge Andersen, Storegade 1 i Borris.
Antal pladser: 10
Turprisen inkluderer:
 Indkvartering fra fredag kl. 16.00 til søndag kl. 11.00,
inklusiv slutrengøring
 Aftensmad fredag og lørdag
Pris for turen er kr. 500,- pr mand.

Det forventes, at flg. er i orden:
 Køb af laksetegn
 Køb af statstegn 
 Fiskekort til den del af åen, som man vil fiske på.

Drikkevarer samt morgenmad og frokost sørger du selv for.
Aftensmaden leveres lige som sidste år af Louises Catering fra Spjald.

Turen er en fælles fisketur, ikke et kursus, og ikke mindst social hygge, men har du brug for hjælp  med enten fluestang, liner eller hjul, er der som regel hjælp at hente ved nogen af deltagerne.


Der har de sidste to år været et forrygende fiskeri i eftersommeren. 

I 2018 ankom grillsene lige til turen startede. 

I 2019 var der et stort antal af mellemlaks, hvorimod grillsene var udeblevet.

Turleder: Kim Flindt

Fluehilsner FFFD Århus


Jørgen Balle med sin allerførste laks nogen sinde 
fanget på turen i 2019, 90 cm C&R

Bjerkheim

Pris: ca. 6.000,00 kr. (Kørsel, færge, fiskekort, overnatning en uge).


Er du begynder eller erfaren laksefisker, kan Bjerkreim være der, din næste tur går hen.


Vi bor lige ved elven i 4 lejligheder. Vi kører sammen i egne biler til Bjerkreim, samkørsel arrangeres. Dem der kører, får kørselspenge. Vi sejler Hirtshals – Kristiansand. Herefter er der ca. 180 km at køre. 


Forventet ankomst ca.18:00 lørdag aften. Vi fisker i elven hele ugen. Forventet hjemkomst lørdag aften kl. ca. 22:30. 


Vi fisker med let to hånds stænger typisk 11,6 – 13 fods.


Turledere: Kim Bentzen & Kim Vartov Christensen

Fluehilsner FFFD Århus & FFFD Odense

Gaula

Første fiskedag på Gaula krævede blot fem kast før en laks tog turdeltager Svend Kirkegaards flue. 


Som turleder oplevede jeg seks glade medlemmer, som hver især var med til at gøre vores sæson lukkeuge på Gaula til en minderig tur. 


Fangstmæssigt nåede vi at fange 5 laks med største på 104 cm og 6 havørreder. 


Alle deltagere mærkede fisk og blev flere oplevelser rigere. 


I 2020 gentager vi succesen, hvor du igen har mulighed for fiske de vald som tilhører Gaula Flyfishing Friends (GFF) også kaldet Rød Fisk i daglig tale. Navnet Rød fisk stammer fra de skilte man finder langs vejsiden i midtre Gauldal. 


Vi fisker sammen i team af to personer. Der er tale om rotationsfiskeri, idet vi hver 6 timer skifter til nyt vald/fiskestrækning. I løbet af fiskeugen vil teamet sammen fiske på 13 forskellige vald. 


Vi får endvidere hjælp fra to erfarne guider; Jonas Hammersted og Inge Holen. Begge har mere end 40 års erfaring med laksefiskeri i Gaula.


Deltagerpris: 4.000,- kr. for en uges fiskeri samt overnatning. Derudover skal man betale den norske fiskeafgift (260,- N.kr) samt desinficering bevis (150,- N.Kr).

Tidsperiode: Fiskeri fra lørdag den 22.august til mandag den 31. august til midnat. Man kan overnatte frem til tirsdag den 1. september 2020


Antal deltagere: Maximum er 6.


Overnatning: Vi bor sammen på Bogen gården, hvor hver deltager har eget værelse.


Mad/drikke: Dette indgår ikke i turprisen. Aftensmaden spiser vi som hold sammen, idet en rotation (to mand) står for denne på skift. Morgenmad og frokost arrangerer man selv i rotationen. Drikkevarer medbringer man selv. 


Du skal selv medbringe dyne-/hovedpudebetræk samt håndklæde.


Transport: Turlederen vil forud for turen sammensætte deltagerne i team af to personer. Teamet finder sammen ud af transporten op og hjem igen.


Yderlig information: Du kan læse mere om GFF/Rød Fisk på www.gaulaflyfishing.no. Du er også velkommen til at ringe eller kontakte turlederen.


Turlederen: Jerk Sönnichsen

Fluehilsner FFFD CPH

Lyø

Lyø er en af de smukkeste øer i det dejlige sydfynske øhav, med mange fiskemuligheder, fantastisk natur og et 1. klasses overnatningssted. VI overnatter på Pilegården hvor vi har 1 enkeltværelse, 2 dobbeltværelser samt 2 store dobbeltværelser med en enkelt ekstraseng.


Indkvartering fredag kl. 10:40 (færge ankomst). Check ud søndag efter frokost kl. 15.

FREDAG: Ankomst, fælles frokost kl. 12:30, fiskeri, fælles aftensmad kl. 18:30 


LØRDAG: Morgenmad, fiskeri, fælles frokost, fiskeri, fælles aftensmad kl. 18:30 


SØNDAG: Morgenmad, fiskeri, fælles frokost kl. 12:30, Check ud kl. 15.

Inklusiv i prisen er morgenmad, frokost, aftensmad, linned, og slutrengøring. Medbring inde sko. Overfart med færge betaler i selv, og det er ikke nødvendigt med bil, blot en cykel med brede dæk, eller måske begge dele. Der er dog kun 70,- kr. forskel om bil eller cykel er med tur/retur. Næsten alle pladser kan nås helt ud i bil. Vi plejer at køre 2-3 pers. Ud til pladserne.

Der er også mulighed at tage færgen fra Lyø til Avernakø og retur med eller uden bil/cykel, hvis nogle skulle have lyst til det.


Turleder: Henrik Nielsen

Fluehilsner FFFD Odense

Laksetur til Örekildselven

Forlænget weekend laksefisketur til Munkedal i Sverige


Turleder:

Fluehilsner:

Barsø

Vi har prøvet øen et par gange og den er helt fantastisk. Du behøver ikke at have bilen med over, vi bor i spejderhuset ved havnen.

Da kokken har meldt afbud er der madlavning i madhold.


Turleder: Finn Lauge-Simonsen

Fluehilsner FFFD CPH

Slovenien

Vi mødes lørdag d.26-09 på Hotel Zlata Ribica i Idrija pri Baca. Hotellet ligger bare 30 m fra Idrijca.

Her skal vi fiske søndag, mandag og tirsdag,i vand tilhørende Tolmin Fishing club. Vi kan fiske i Idrijca , Soca, Baca mm. Her kan i følge vandstand mm. i de floder vi kan fiske i.

Onsdag morgen tager vi toget igennem bjerget over til Sava, her skal vi bo hos Joze på Hotel Stare  Onsdag, torsdag og fredag skal vi fiske i Sava og Radovna mm.  Her kan ifølge fiskeriet i Sava og Radovna


Pris ca. 5800 kr.

Indeholdt i prisen: Ophold, forplejning og fiskekort.


Transport:  Fly og lejebil anslået 2700kr Der er pt. to flyruter at vælge imellem til Slovenien - Billund til Venedig og København til Ljubljana


Turleder: Henrik Petersen

Fluehilsner FFFD Odense

Varde Å

Kør-selv laksetur til Varde Å i weekenden 2.- 4. oktober 2020. 


Laksekvoten kan være opfisket og så er det jo ”Catch & Release”. Der er dog også havørreder i åen.


Tid og sted: Vi mødes fredag den 2. oktober kl. 1930 ved Assenbæk Mølle, Assenbækvej 1, 6862 Tistrup. Det er nemt at finde Spejdercentret Assenbæk Mølle. Centeret ligger mellem landsbyen Hodde og stationsbyen Tistrup tæt ved hovedvej 487. Fra Hodde og Tistrup er der skilte til centret. Fortsæt ad Assenbækvej til I når Møllen ved Søen. 


I prisen indgår: Aftenkaffe fredag, morgenmad lørdag, madpakke lørdag (I smører selv) aftensmad lørdag, morgenmad søndag og madpakke til søndag (I smører selv) samt to overnatninger i Spejdercentret.

Praktiske oplysninger: Du skal medbringe nødvendigt grej (de fleste bruger tohåndsstænger og synke 3-7 afhængig af vandstand), fiskekort og fisketegn, godt humør, sovepose og drikkevarer til eget forbrug. Brian bistår som sædvanlig som ekstra guide.

Fiskekort skal du selv bestille/betale på Fiskekort Vi skal fiske på zone 2 Gl. Varde å, men får vi et tørt år (sensommer), kan zone 1 være det bedste valg. Kontakt: Adam ”Turleder” Jens og Dennis ”Hyttefar” Hyttefar

Turledere: Jens Lund Adamsen & Dennis Skelmose Jensen

Fluehilsner FFFD Århus & FFFD Odense

Møn

FFFD er blevet tilbudt 15 pladser på denne kysttur til Møn.  Turen er arrangeret af HSLF, som med gode forbindelser til det Mønske, har tradition for og kendskab til fiskeriet på Møn.

Sidste års tur var en fantastisk oplevelse med, fiskeri, kammeratskab, fiskehørm, og godt humør, en hel weekend.

Kolonien Ulvshale strand danner rammen, der er fuld forplejning fra torsdag aften til søndag middag. 


Kolonien er åben fra torsdag kl. 16, med kaffe og ostemadder kl. 20. (ingen aftensmad torsdag) Fredag-lørdag-søndag høflig selvbetjening af morgenmad, med mulighed for frokostpakke. Fredag - lørdag er der fælles aftensmad kl. 19.30 Søndag er der fælles frokost kl. 12. Vi skal være ude af kolonien søndag kl. 13 Standarden på kolonien er høj, det vil sige sengelinnedet, og slutrengøring er indeholdt i prisen. Der soves i 2-4 sengs værelser med eget bad og toilet.

Husk hjemmesko eller lignende da vi ikke går ind med fodtøj.

Adressen er Sandvejen 40, Ulvshale, 4760 Stege. 

Se mere på Ulvshale Strand


Transport og drikkevarer ikke indeholdt i prisen. Vi prøver at formidle fælleskørsel for dem som er interesserede.


Spørgsmål om fiskeriet besvares gerne, se evt. artiklen i Fluefisker marts 2015.

Har du mod på at prøve det fantastiske kystfiskeri omkring Møn, eller er du til Gedde sjov i Noret, er dette turen. 

FFFD tilskud til turen forventes fredag anvendt til Guide eller båd, afhængig af om du er til Havørred eller Gedde fiskeri.

Turleder: Morten Lauenborg Andersen

Fluehilsner FFFD CPH

Fluebindertræf

Kom og deltag i Federation of Fly Fishers Denmark (FFFD) traditionsrige træf, hvor fluebinding og hygge er nøgleordet.


I over 20 år er vi mødtes og udfordret hinanden med alverdens fluer, teknikker og historier. Hvad enten du binder kystfluer, laksefluer eller tørfluer, ja så er der altid stor inspiration og kunnen at finde på træffet. Her mødes Danmarks fluebinder top og oser ud af erfaringerne, men heldigvis er os i bunden også velkommen. Træffet er alles mulighed for at lære og vise noget nyt, er man begynder, så skal man ikke blive bange for komme, fordi her vil alle hjælpe alle.


Vi har ingen instruktører som laver undervisning og medbringer materialer. Nej her hjælpes vi ad. Opdager man at mangle materialer til en bestemt flue så låner vi ved hinanden. Som noget nyt i år planlægger jeg at lave små "sessions" med forskellige indlæg. Og da jeg ikke ved hvem der deltager i træffet, ja så lader vi os overraske hvilke aftaler jeg kan indgå. Men mon der vil være interessante indslag. Mere om det på nettet, når tiden nærmer sig.

Weekenden vil se nogenlunde sådan ud: Fredag kl. 17-19 mødes vi i KFUM Hallerne Kolding og får tildelt overnatning i 4 mands værelser. Man medbringer selv sengelinned. Derefter vil der være mulighed for egen regning at købe et aftenmåltid. Vi begynder at binde og hygge. Senere vil der være kaffe og natmad. Der må gerne medbringes div. stimulerende væsker efter eget ønske. Aftenen afsluttes efter midnat! Lørdag morgenmad kl. 8.00 også kløer vi bare på aktiviteterne til vi ikke gider mere….. kun afbrudt af spisninger og kaffe. Søndag efter en hård dag/nat binder vi lidt om formiddagen og dem som ønsker at deltage i FFFDs generalforsamling gør det kl. 11.00


Aktivitetsleder:  Peter Hansen

Fluehilsner FFFD Odense

Drømmer du stadigvæk? Så kom med på en tur med FFFD.....