Efterårsprogram i FFFD Odense
Kære alle FFFD medlemmer
I har ikke været ude af vores bevidsthed siden vi sidst mødtes i foråret og nu er det lykkedes, efter en længere pause, at få sammensat et program i Lokaludvalg FFFD Odense, primært ved Henrik’s indsats.
Vi havde et ønske om at arrangere noget kastetræning, men det har været en udfordring som vi først får på plads til i foråret.
Men vi har fundet nogle fluefiskere som gerne vil dele ud af deres erfaringer om forskellige emner indenfor vores fluefiskeri.
Den 27 oktober kommer Jesper “Alive” Petersen og demonstrerer fluebinding af fluer specielt til kystfluefiskeriet efter havørred.
Jesper vil gerne dele sin viden igen den 3 oktober.
Da fluebinding kræver “plads” er vi nødt til begrænse antal deltagere og det kræver tilmelding via vores medlemsportal.
For de der ikke kender Jesper “Alive”:
“Jesper er kendt for sin medvirken i flere af Niels Vestergaards fantastiske fiskefilm & har bidraget til artikler i flere magasiner i både ind og udland.
Jespers fluer er ikke bare flotte og livlige de kan til tider virke som rene magneter på havørrederne ..
Du kan altid møde Jesper ,når der er udstilliger og temaet er havørred fiskeri med flue.. Mr Alive er en hammer dygtig fluebinder og en yderst inspirerende person , der ikke er bange for at gå de mere alternative veje i fluebindingen.. Måske det er derfor folk elsker hans fluer og ikke mindst fordi de har tusindvis af havørreder på samvittigheden.
En helt anden ting der ikke er skrevet om er, at Jesper er en rigtigt dygtig havørred fisker, men det må vente til en anden god gang..”
Introduktionen er fisket fra SeatroutguideFyn.dk
Men det er ikke det hele.
24 November vil Claus Eriksen fortælle om kystfiskeriet efter havørred i de kommende sæsoner; efterår, vinter og forår.
“Havørred-guruen Claus Eriksen kan ikke lade være med at tænke nyt og udvikle sit kystfiskeri. Derfor er han også ophavsmand til flere kendte fluemønstre, der er fast inventar i mange flueæsker. Det er også derfor, han gik fra at være drengen, der tømte skraldespande til at være chef. Der skal ske noget.”
Endeligt er der sammensætning af grej, som jeg ved er en udfordring for mange, specielt ikke så erfarne fluefiskere. Men mon ikke vi alle kan lære og blive inspireret når René Gerken kommer og folder sin viden og erfaring ud om dette område. René er i øvrigt også en af FFFD’s certificerede Kasteinstruktører og vi håber at kunne arrangere en dag med kastetræning til foråret, med en eller flere kasteinstruktører.
René kommer den 1 december.
“René er uddannet på det svenske Sportsfiske Akademi som professionel guide og rejseleder og er en ud af tre i Danmark, der er Certified Master kasteinstruktør i enhånds (MCI) og tohånds (THMCI) fluekast, i Fly Fishers International (FFI).”
Tidspunkter og tilmelding finder I på vores medlemsportal efter login via FFFD.dk => Login
Der vil I også finde den information I har brug for i kalenderen under de enkelte aktiviteter.
Har du glemt din adgangskode klikker du på “Har du glemt din adgangskode” samme sted.
Vi glæder os til at se Jer.
Knæk & Bræk
Kim & Henrik