FFFD Galleri

Kommende aktiviteter

Emå tur, havørred / laks
Start: 15.09.10, 12:00
Slut: 19.09.10, 12:00
Tilmeldingsfrist: 17.08.09, 12:00
Vi vil på denne tur forsøge os med de store havørreder i Emåen.
Ledige pladser: 0

Introduktion til fluefiskeri (3 onsdage)
Start: 15.09.10, 19:00
Slut: 15.09.10, 21:00
Tilmeldingsfrist: 14.09.10, 12:00
Introduktion til fluefiskeri, afholdes som 3 moduler følgende dage (tilmelding er for alle dage): Onsdag den 15. september, kl. 19.00 – 21.00 Onsdag den 22. september, kl. 19.00 – 21.00 Onsdag den 29. september, kl. 19.00 – 21.00
Ledige pladser: 7

Laksefluer, rør
Start: 18.09.10, 09:00
Slut: 18.09.10, 17:00
Tilmeldingsfrist: 17.09.10, 12:00
Det første af vinterens laksefluekurser
Ledige pladser: 9

Kysttur Sjælland
Start: 25.09.10, 08:00
Slut: 25.09.10, 18:00
Tilmeldingsfrist: 24.09.10, 12:00
Vi mødes og lader vind og vejr bestemme, hvor vi fisker.
Ledige pladser: 893

Tørflue tur til Slovenien
Start: 25.09.10, 08:00
Slut: 02.10.10, 18:00
Tilmeldingsfrist: 11.09.10, 12:00
Igen i år vil vi drage sydpå til Slovenien. Her findes noget af det bedste fiskevand i Europa, når det drejer sig om ørred og stallingsfiskeri.
Ledige pladser: 0

Guidet kysttur - Djursland
Start: 02.10.10, 09:00
Slut: 02.10.10, 19:00
Tilmeldingsfrist: 01.10.10, 12:00
FFFD Lokaludvalg Århus arrangerer to guidede kystture til Djursland.
Ledige pladser: 11

Fluebinding for begyndere (5 onsdage)
Start: 06.10.10, 19:00
Slut: 06.10.10, 21:00
Tilmeldingsfrist: 05.10.10, 12:00
Indholdet af kurset er: * Gennemgang af værktøj til fluebinding * Materialer til fluebinding * Gennemgang af elementære bindingsteknikker * Der bindes forskellige fluer til å, kyst og p&t. Kurset forløber over 5 onsdage, tilmelding gælder for alle moduler.
Ledige pladser: 6

Forside Om FFFD Webredaktion FFFD.DK Velkommen til FFFD.DK
FFFD's nye hjemmeside
fffd.dkVelkommen til FFFD's nye hjemmeside.

Når du klikker dig rundt på den vil du opdage en hel masse nye ting, der forhåbentlig skal gøre det endnu sjovere og nemmere at være medlem af FFFD.

Med den nye hjemmeside følger også ændringer i FFFD's arbejdsgang. For eksempel vil tilmelding til alle FFFD aktiviteter fremover foregå via hjemmesiden.

Hjemmesiden her skal være den primære kontaktflade mellem medlemmer og FFFD. Vores medlemsblad, FlueFisker vil som sædvanlig lande i din postkasse og du vil stadig kunne se aktivitetskalenderen og den slags i bladet. Men indholdet i bladet skal fokusere mere på viden og oplevelse omkring det at være fluefisker og mindre på det administrative omkring FFFD, der istedet skal klares via hjemmesiden.

Vi har også gjort en særlig indsats for at præsentere brugerne af denne hjemmeside for FFFD's bestyrelse, kasteinstruktører, fluebindingsinstruktører og udvalgsmedlemmer. Især de mange nye medlemmer af FFFD har endnu ikke haft mulighed for at møde de FFFD'ere, der til stadighed forsøger at gøre FFFD til en god og aktiv foreningen at være med i.
Her på hjemmesiden kan du nu få sat et ansigt på personerne og du er hjerteligt velkommen til at kontakte os.

***Vær opmærksom på, at alt arbejde i FFFD er 100 procent frivilligt og ulønnet. Alle personer på denne hjemmeside har arbejde ved siden af fluefiskeriet og foreningsarbejdet, men vi skal gøre vores bedste for at svare på alle henvendelser så hurtigt som muligt***

Men for at få fffd.dk til at blive vores fælles kommunikationsplatform, har vi brug for en langt større grad af interaktivitet på hjemmesiden.

Hvis du kigger i venstre side af hjemmesiden vil du se en boks, der hedder login og nederst i den boks er der et link, som hedder 'Registrer'. Her kan du oprette dit helt eget brugernavn og password.

*** Det er noget som ALLE medlemmer af FFFD bør gøre og der er iøvrigt kun adgang for medlemmer af FFFD ***

Når du har udfyldt felterne med dine informationer, så vil webmaster sammenligne dit medlemsnummer og dit navn og adresse med medlemslisten. Og hvis tingene passer - vupti, så er du bekræftet som registreret bruger på fffd.dk.

Og når det er gjort er der adgang til både vores nye forum og ikke mindst vil du have mulighed for at tilmelde dig til aktiviteter i FFFD.

Som tidligere antydet får aktivitetskalenderen nemlig et helt nyt liv her på hjemmesiden. Før hen udkom aktivitetskalenderen kun i samme takt som bladene - altså en gang i kvartalet med sjælden opdatering til følge.

Nu går aktivitetskalenderen online!

Du kan allerede nu se 2009 aktiviteterne skrevet ind i kalenderen og du kan tilmelde dig aktiviteter (når du er logget ind). Med det nye system slipper vores turarrangører for en masse arbejde. De kan nu koncentrere sig om at arrangere ture og aktivitetskalenderen virker som en slags 'online sekretær' for dem. Kalenderen er altid opdateret og alle informationer om aktiviteten og deltagerene ligger i kalenderen (men ikke tilgængelig for offentligheden).

For brugerne er der endnu flere fordele. Når du ser en aktivitet du kunne tænke dig at deltage i, så kan du aktivitetskalenderen se, hvor mange pladser der er, hvem der har tilmeldt sig, melde dig selv på aktiviteten - og hvis kurset eller fisketuren allerede er booket op, så kan du skrive dig på en venteliste - og efterfølgende holde øje med om din plads i køen.

Du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte den turansvarlige og tale med vedkommende om turen - fuldstændig som vi altid har gjort. Vi prøver ikke at afskaffe den personlige kontakt :-)

***Det hele er lavet for at gøre det lettere for FFFD medlemmer at komme i kontakt med hinanden.***

Vi håber at du vil synes om siden - og at du også vil deltage aktivt i forum.

Du ønskes god fornøjelse fra holdet bag fffd.dk.